Spring til indhold

Hvis du vil forstå dig selv, må du give plads til det, du ikke forstår

For mange er kedsomhed forbundet med noget ubrugeligt. Men faktisk kan der komme noget meningsfyldt ud af at beskæftige sig med det meningsløse. Kedsomheden rummer nemlig muligheden for forandring, mener filosof Rasmus Johnsen.

mand keder sig op af væg

Tekst af: Anne Katrine Gottfred Jensen
Fotograf: Sofie Hvidtved

 

Vi taler ofte om at finde mening. En mening med de små ting i hverdagen, med arbejdet og med hele tilværelsen. Men faktisk kan det være meget brugbart også at beskæftige sig med det meningsløse. For hvis du vil forstå dig selv, må du give plads til det, du ikke forstår, mener filosof Rasmus Johnsen, der er lektor på CBS.

Det er en af grundene til, at han de seneste år har forsket i kedsomhed, som netop er kendetegnet ved et tab af mening.

”Kedsomhed er et tabu i en verden, hvor alle muligheder ligger åbne, og hvor du altid kan gribe ud efter din telefon, hvis du keder dig. Alligevel er der god grund til at interessere sig for kedsomhed som kulturelt fænomen. For kedsomhed kan hjælpe os til at forstå os selv og skabe forandringer,” siger han og fortsætter

”Jeg er altid påpasselig med at sige, at kedsomheden kan føre til noget positivt. For så opstår der hurtigt et krav om, at kedsomheden skal bidrage med noget. Og står man et sted, hvor man ikke kan bruge sin kedsomhed til noget, ja så er man jo virkelig på den,” siger han.

Derfor slår han fast: Kedsomhed er i sin grundlæggende form et negativt fænomen.

Det samme gør han, når han underviser erfarne ledere og specialister på CBS’ efteruddannelse Master of Business Development, MBD.

Ifølge Rasmus Johnsen har selvudviklingsbølgen de seneste 20 år grundlæggende handlet om at blive en anden, og med faget ”Organisationsforståelse og personlig udvikling” på MBD har Rasmus Johnsen og hans kollega Jacob Vase ønsket at tilbyde et alternativ, hvor det ikke handler om at blive en anden, men om at forstå sig selv i kontekst af den organisation, man nu engang arbejder i. Og ikke mindst give plads til de ting, man ikke forstår:

”Her er kedsomheden interessant, for det er en måde at tale om de dele af arbejdet og organisationen, som føles meningsløse,” forklarer han.

To kvinder keder sig

Et krav om mening

En bestemt sætning går igen, når Rasmus Johnsen underviser:

”Vi vil ingen steder. Vi vil vide, hvor vi er. Det er det positive potentiale, som er i kedsomheden.”

For eksempel kan det handle om at opdage, at en bestemt gren af ens job er kedeligt.

”Kedsomhed har det potentiale, at når vi oplever den kvalmende fornemmelse af, at nu er noget nok, så kommer der en aggressivitet og energi, som kan skabe noget nyt. Måske man får øjnene op for en ny mulighed eller oplever verden på en ny måde. Det er derfor, det er så vigtigt at se på, hvor man er, og hvad der i situationen keder en, i stedet for blot at overstå den,” siger han og fortsætter:

”Kedsomhed er et tab af mening; men det er også et krav om mening. I det øjeblik jeg opdager, jeg keder mig, opstår der et krav om, at tingene skal være anderledes. I en arbejdssammenhæng kan det være, at man tænker over grænserne for opgaver, eller måder man har forstået sin rolle i organisationen på. Pludselig kan man spørge: ’Hvorfor er det egentlig sådan?’ At blive opmærksom på kedsomheden er derfor også at tillade sig selv at tænke over ting, man sjældent tænker over.”

Nogle vil måske indvende, at mange har så travlt, at der ikke er tid til at kede sig, og vi er vant til at sige, at man keder sig, fordi man ikke har noget at lave. Men hvis vi skal tro Rasmus Johnsen, så er kedsomheden ikke så meget et udtryk for, at man ikke har noget at tage sig til, som et udtryk for, at det, man laver, ikke giver mening. På den måde har kedsomheden en indbygget ’bullshit-detektor’. Den kan hjælpe én med at forstå, hvor i arbejdet der er plads til forandring.

Den tomme tid

I 1852 bruges ordet kedsomhed for første gang på engelsk, som vi kender betydningen af det i dag. Og de tyske og franske ord begynder at betyde det samme som det engelske. Formentlig gælder det også på dansk, forklarer Rasmus Johnsen. Det er interessant, fordi kedsomhedens historie kan være en vigtig påmindelse for os i dag.

Det tyske ord ”Langeweile” er dog kendt langt tidligere end 1800-tallet, men i en helt anden betydning.

”Oprindelig var det et positivt udtryk for ’det lange øjeblik’ – kontemplationens tid. Det franske ord ’ennui’ havde omvendt fra begyndelsen slet ikke noget med tid at gøre. Det var et udtryk for spirituel lidelse. Samtidig med, at man begynder at bruge det engelske ’boredom’, kommer ordene på tværs af sprogene til at betyde det samme, og man kombinerer lidelsen med tiden. I kedsomheden er tiden en forhindring snarere end en mulighed eller en ressource. Så vi får et samfundsfænomen, der handler om at lide under den tid, som ikke føles meningsfuld,” siger han.

Hvis vi ser på udviklingen i et endnu større tidsperspektiv, så er der sket et skifte fra en ydre tilstand til en indre tilstand, forklarer Rasmus Johnsen.

”I antikken og middelalderen er der beskrivelser af det, vi kender som kedsomhed. Men der findes ikke et ord for det, og beskrivelserne er af ydre fænomener som for eksempel at pille sig i næsen, kigge ud over landet eller rive sig i håret,” fortæller han.

Historisk set stod den ”frie tid” i modsætning til den tid, som blot var formålsrettet og helliget arbejdet. Den frie tid var forbundet med åndelig og intellektuel frihed.

”Den opfattelse bliver vendt på hovedet i nutidens kedsomhed. Nu er kedsomhed et krisefænomen for den, som ikke kan finde mening i sit arbejde,” siger Rasmus Johnsen og tilføjer:

”I kulturel forstand har vi i dag glemt den positive værdi i den ikke-organiserede tid. I dag forstår vi kun ’ledighed’ negativt som manglen på arbejde. Men slå op i ’Ordbog over det Dansk Sprog’, og du vil opdage, at ordet tidligere også var forbundet med åbenhed, frihed og festlighed. Kedsomhedens historie minder os om, at den tomme tid også har en dannelsesdimension. Det er ikke tilfældigt, at det oldgræske ord for ’fri tid’ er det samme, som vi bruger til vores læringsinstitutioner i dag: skole.”

En mand keder sig

Gør det ondt at kede sig?

Men når nu Rasmus Johnsen mener, det kan være gavnligt at være opmærksom på kedsomheden, fordi det, der opleves som tomt, kan genere ny mening – hvorfor taler vi så ikke mere om kedsomhed?

”Vi lever i en tid, hvor selvudvikling er i højsædet. På den ene side går det hele fremad, opad i en brusende bevægelse for alle ildsjælene. Og så er der stress og depression på den anden side. Kedsomheden bliver et sjovt fænomen, som ofte går under radaren. Det kan for eksempel ikke behandles som stress og depression,” siger Rasmus Johnsen, der har holdt mange foredrag med den retoriske titel ”Gør det ondt at kede sig?”.

Svaret på det spørgsmål er ikke så enkelt. Kedsomheden kan være lige så alvorlig som en depression, men den kan ikke behandles med medicin. Omvendt så kan kedsomheden også være netop den følelse, som beskytter mod stress og depression, fordi den melder sig med kravet om meningsfuldhed, før det er for sent, forklarer Rasmus Johnsen.

Ifølge ham kan kedsomheden være en god læremester, hvis man lærer at lytte:

”Jo mere kedsomheden trænger sig på, jo mere tomt og indholdsløst synes hverdagslivet og dets gøremål. Men den sætning kan jo også læses omvendt: Jo mere tømt for mening, livet forekommer, jo mere trænger kedsomheden sig på med kravet om noget andet.”

Rasmus Johnsen faktaboks
Fotokredit: CBS

Få mere inspiration til at se nye muligheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilsendt flere spændende artikler og interviews med erhvervsfolk, forskere, MBD-studerende og virksomheder, der arbejder med forretningsudvikling. Måske du selv bliver inspireret til at arbejde videre med din og din virksomheds udvikling

Tilmeld dig her