Spring til indhold

Fyret og befriet

Fyret. Bare ordet er for mange af os fyldt med skam, bekymring og tabu. For i en tid, hvor vi ofte sætter lighedstegn mellem vores jobtitel og identitet, kan en afskedigelse forekomme frygtindgydende. Men det behøver den ikke at være. Tværtimod. Mød toplederen, tv-værten og sportsdirektøren, der alle har oplevet en fyring som en befrielse.

rødt papirfly

Tekst af: Sine Christiane Gerstenberg

Fotograf: Maria Schumann

“Frygt er kun noget, vi selv skaber oppe i hovedet,” fastslår Lars Sander Matjeka. Der er ingen skam eller bekymring at spore i hans stemme, intet behov for at dække sig af, da han bliver spurgt om sin meget offentlige fyring som administrerende direktør fra mediehuset Aller. En fyring, der fandt sted i januar 2020. Lars Sander Matjeka tiltrådte som topchef i Aller Media i marts 2017, og han havde været med til at øge antallet af abonnenter og vende underskud til overskud i første del af sin ansættelse. Men uenighed om fremtidens strategi og et uventet dårligt regnskab i 2019, satte en brat stopper for hans tid i det kriseramte mediehus.

“Forandring er ikke farligt. Det er der, al udvikling ligger. Hvis vi ikke hilser forandringer velkomne, så står vi stille, og så degenerer vi,” siger Lars Sander Matjeka, der i en alder af 48 år og midt i en pandemi taler med en befriende optimisme om det, så mange frygter mest; at miste deres job.

“Kort efter min fyring var der en journalist, der spurgte mig, hvordan jeg havde det med at gå fra at være topchef og til at være ingenting. ’Ingenting’? Jeg forstod slet ikke det spørgsmål. Topchef var jo bare en lille del af en stor helhed. Der er mennesker, for hvem jobbet er blevet hele deres identitet, men sådan er det altså ikke for mig. Jeg holder af mit arbejde, men mest af alt elsker jeg at være menneske. Far, husbond, skribent, ven, indlægsholder, bror, søn og bestyrelsesmedlem.”

Der gik ikke lang tid fra fyringen ramte, til pandemien sendte store dele af Danmark hjem i stuearrest. Og mens mange har forbandet året 2020 langt væk, har Lars Sander Matjeka insisteret på at se på den fælles såvel som den personlige udfordring med mildere øjne.

“Fra starten gjorde jeg mig det klart, at jeg ville have det bedste ud af denne her periode. Det måtte ikke bare være en tankestreg på vej fra en beskæftigelse til en anden. Jeg har brugt tiden til at mærke efter, og gøre hvad der føltes godt. Jeg kunne dedikere mig til mine børns hjemmeskole, gå tur med hundene ved vandet, meditere, skrive på en bog. Jeg har brugt tiden på at være til stede i tilværelsen,” fortæller han.

“Vi taler meget om, at topatleter har behov for at restituere. Men vi taler ikke nok om, at det har topledere også. Jeg ville ønske for flere, at de kunne tage en lang pause fra deres faste job, uden at det havde konsekvenser. Fyringen bekræftede mig i, at store forandringer er med til at danne os som mennesker. Og at de altid fører dig hen til et bedre sted end det, som du kom fra. Min livsindstilling er, at der altid er noget godt, berigende og værdifuldt at finde i enhver situation, hvis vi kigger efter det.”

Det kan altid betale sig at stå ved sig selv

Lars Sander Matjeka har dog ikke kun benyttet tiden til at kigge ind ad og dyrke sin familie. Han har også brugt tid på at dyrke sit faglige netværk.

“Jeg føler mig mere relevant, ’connected’ og stærkere nu end før. Jeg blev fyret, og det valgte jeg at gå ud og være meget åben om. En af mine personlige værdier er ærlighed. Alt er til låns, og det er den type job også,” mener den tidligere direktør, der ikke er færdig med at lede.

“Jeg vil gerne ind i en virksomhed, som har behov for en transformation. Hvor jeg kan stå for en oprydning, en udvikling og tænde lyset i øjnene på andre. Og så skal det være et sted, hvor der er overensstemmelse mellem mine og virksomhedens værdier. Det kan altid betale sig at stå ved sig selv – også selvom det har en pris. Jeg blev fyret fra Aller, men jeg stod ved mig selv. Jeg har også holdt fast i, at jeg ikke må tage det første det bedste job. Og jeg har måttet takke nej til jobs i brancher, som jeg ikke følte, at jeg på en troværdig måde kunne stå på mål for.”

“Jeg er den mest fyrede træner – og den der er blevet købt flest gange”

Sidste gang Troels Bech forlod et job, sagde han selv op. Som sportsdirektør for Brøndby IF var balancen mellem arbejde og familieliv svær at opretholde, men han gjorde det. Til trods for at han og hustruen har i alt otte fælles og sammenbragte børn, og hans arbejdsuger langt oversteg de 37 timer. Troels Bech var nemlig effektiv. For effektiv, mener han nu i bagklogskabens knivskarpe lys.

“Effektivitet er et tveægget sværd. For det er nøglen til at klare et travlt job og samtidig have en stor familie. Men du kommer også ud i en kolossal fartblindhed, og det koster noget hele tiden at træffe alle beslutninger i løb. Man får ikke tid til at mærke efter, og når man ikke kan mærke sig selv, så kan andre det heller ikke,” fortæller Troels Bech.

“Når man er træner og sportsdirektør, lever man med et ekstremt præstationsdrive, hvor effektivitet hyldes. Du skal hele tiden overgå sidste præstation, og du skal hele tiden være bedre. Belønningen var, at man følte sig god nok i den målbare eksponerede verden. Men det er samtidig let at tabe sig selv af syne.”

Det perspektiv har Troels Bech genfundet, efter han sagde sit job op og tog på jordomrejse i ni måneder med sin hustru, deres otte børn, en kæreste og to autocampere.

“Jeg er den mest fyrede træner i Danmark – og også den mest købte. Jeg har prøvet begge dele fire gange. Det former én som leder, at man i gennemsnit har en trænertid på 16 måneder i hver klub, og i samme tid kan der nå at være en stor udskiftning blandt spillerne. Alt er så omskifteligt, så en fyring er også langt mindre dramatisk på et personligt plan, også selvom den er ekstremt eksponeret i offentligheden, og du skal forholde dig til dig selv i fuldt display,” siger Troels Bech.

Du skal ikke kun lære af dine fejl

Troels Bech har haft succes med at holde øjnene på bolden. Også når det gjaldt hans personlige karriere. Derfor har han heller ikke set det som en personlig fiasko, når en fyring tvang ham i en ny retning.

“Når du oplever modgang, kan du ikke kun ’lære af dine fejl’. Mit råd vil være, at du også undersøger dine vellykkede perioder. Hvad gjorde du rigtigt? Hvordan skabte du en succes? Og så skal du lære noget om din egen reaktion på en fyring. Første gang jeg blev fyret, vendte jeg det meget mod mig selv: ’Hvad er jeg for én? Er jeg en fiasko? Bliver jeg nogensinde hyret igen?’ Det var en umoden reaktion,” husker Troels Bech, der erkender, at den kom, fordi fyringen foregik med stor offentlig bevågenhed.

“Jeg er jo ikke en altafgørende faktor for dansk kulturliv, men alligevel er der holdninger til, om jeg har for mange fede oste i min indkøbskurv, når jeg står i køen i supermarkedet. Det at være fodboldtræner gør, at du er forpligtet til at være på hele tiden. Du er offentlig på en måde, der kun kan matches af skuespillere og politikere. Derfor kan det, at pludseligt stå uden job, føles som et voldsomt identitetstab. Jeg har ikke mærket det for alvor, fordi jeg ganske hurtigt er blevet ansat igen. Men den model vil jeg faktisk ikke anbefale. Mange tror, at de kan restituere på to eller tre uger, men det kræver altså mere tid at komme dybere ned i sig selv. Jeg har manglet de tiltrængte pauser til restitution i et fag, hvor der sjældent er tid til refleksion.”

Som leder er det et stort problem, når der ikke er tid til den dybe refleksion, mener Troels Bech. For så bliver der for mange beslutninger, der bliver truffet på baggrund af gentagelsestanker og vante rutiner.

“Jo mere du er i en centrifugalkraft af arbejde, jo mere vil de samme tanker gentage sig. De lange pauser, der giver ægte perspektiv, er dem, der kan tælles i måneder. Der sker noget på den anden side af pausen. Det har jeg oplevet to gange efter fyringer og igen nu her, da jeg selv sagde mit job op i Brøndby IF. Den logik, man opererer efter, når man er i en boble af travlhed, virker så langt væk, når man er på den anden side. Den taber sin fortryllelse. Man kommer til at sætte spørgsmålstegn ved sine egne overbevisninger: Hvorfor skal stemningen i hele familien påvirkes af, om mit hold spiller uafgjort på en græsplæne på søndag?”

Stop doing, start being

Siden han sagde sit job op i Brøndby IF har Troels Bech gjort det til en ny vane at sætte spørgsmålstegn ved sine egne overbevisninger. Kaste dem op og kigge på dem. Det var svært at nå i fodboldens verden, hvor alt handlede om næste sejr, og hvor han måtte hyre en medarbejder til at tænke abstrakt for sig, fordi han knapt kunne finde 30 minutters uforstyrret tænketid på en 80 timers arbejdsuge.

“Jeg fik givet den så meget gas i et fag, hvor der meget let kan komme tunnelsyn. Jeg jagtede målet, men fik ikke kigget på alle sidevejene. Jeg vil ikke kalde det et hamsterhjul, det har sådan en negativ klang: Men jeg måtte stoppe det vilde ridt for at komme tilbage til mig selv.”

Det var hans hustru, kunstneren Nille Bech, der åbnede hans øjne for en ny vej. Hun vækkede ham en nat og sagde, at nu måtte det stoppe:

“Vi skal ikke blive ved med at gøre, før vi ved, hvem vi skal være. Mange ender med at lade arbejdet eller dine gøremål forme din person, og Nille gjorde mig opmærksom på, at det bør være dine væremål, som former det, du gør.”

’Stop doing, start being’ blev parrets nye mantra.  De ville ikke lade hverdagen eller deres ting eje dem – de ville tage ejerskab over deres eget liv og skæbne. De ville tage på jordomrejse med alle deres mange børn for at finde helt hjem til sig selv.

“Vi havde ingen opsparing. Bare lidt friværdi i huset, og så solgte vi en masse ting. Og så havde vi et mentalt overskud på kontoen. Vi troede simpelthen på, at universet er generøst, og at alting løser sig. Det virkede mere skræmmende at fortsætte, som vi plejede,” afvæbner Troels Bech den eventuelle skepsis, som et så imponerende projekt måtte møde.

“Jeg taler ikke for, at folk skal sælge deres bolig eller sige deres job op. Men jeg taler for, at vi tager os tid til de fornyende pauser med en orlov eller en ferie, der er længere end tre uger. Hold pausen fra en position, du selv har valgt med styrke og overbevisning. Det er tit efter en tid med stress og trængsel, at du bliver fyret, så måske skal vi være bedre til at komme fyring og modgang i forkøbet.”

“Jeg var ikke bare min stol hos DR”

Journalist og tv-vært Anja Bo blev ikke overrasket, da hendes fyring fra DR kom, for den var blot et element i en større fyringsrunde, hvor ingen kunne føle sig sikre. Derfor forfaldt hun heller ikke til tristesse over at miste et job, hun elskede. For hun var overbevist om, at der lå en gylden mulighed i, at hun blev presset til at tage stilling til sit fremtidige arbejdsliv.

“Jeg lærte meget af at blive fyret. Men vigtigst af alt: Jeg lærte min egen værdi at kende. Jeg var ikke bare min stol hos DR, jeg var et kvalificeret, talentfuldt menneske, som der var efterspørgsel efter,” fortæller Anja Bo, der i dag arbejder som selvstændig konsulent, foredragsholder og moderator.

“Jeg var privilegeret, fordi jeg hurtigt fik en masse tilbud om foredrag og opgaver, og derfor oplevede jeg aldrig reelt følelsen af arbejdsløshed. Jeg sagde bare ’ja’ til de ting, der lød sjove og udfordrende. Også ting, som jeg ikke havde prøvet før.”

Det var en stejl læringskurve. For selvom Anja Bo vidste alt om, hvordan man styrer en debat og skruer et fængende foredrag sammen, så skulle hun nu også lære at være sin egen salgskonsulent og producer. Hun skulle lære at prissætte sig selv og skrue et tilbud sammen.

“Det var en stor øjenåbner. Ligesom mange andre, troede jeg, at jeg havde det bedst et sted, hvor jeg kunne læne mig op ad lederne. Men det, jeg opdagede var, at jeg nu kunne kvalitetssikre alt mit eget arbejde, og jeg slap for fordummende mellemled. Og den tvivl, jeg havde om, hvorvidt der overhovedet var behov for mine kompetencer, blev hurtigt manet i jorden. Der er overraskende mange virksomheder, der har brug for en ekstern, uvildig person, som kan pege på blinde vinkler og mediere en debat journalistisk.”

I dag har Anja Bo mere travlt end nogensinde. Men det var ikke givet, da hun stod uden job fra den ene dag til den anden.

“Da jeg mistede mit job, startede jeg med at fokusere på, om de vigtigste elementer i mit liv var på plads. Og det var de. Der var ingen grund til panik, for jeg var glad og dygtig, og jeg har både en god mand og søde børn. Vi var sunde og raske. Så fundamentet var på plads, og identitetskrisen afværget. Men fordi jeg ikke havde sagt op selv og kunne lide mit arbejde, var det da ikke smertefrit. Heldigvis er jeg god til at håndtere kriser. Jeg sætter mig ikke ned og græder; jeg tænker i stedet: ’Hvad gør jeg nu?’”.

MU-samtaler handler jo sjældent om den ansattes udvikling

Journalisten opdagede også, at det ikke bare var hendes rolle i fjernsynet, der kunne noget. Det var hende selv.

“Som medarbejdere kommer vi tit til at stole lidt for meget på ledelsen. MU-samtaler handler jo sjældent om den ansattes udvikling, men derimod om, at vi skal overbevises til at gå med på endnu en skør opgave eller følge en ny strategi. Det passer godt til mit anarkistiske sind, at jeg ikke skal indordne mig længere. Min opgave er nu at udfordre det velkendte. Når jeg går ind i samarbejder i dag, kan jeg spørge: Hvad er det egentlig, de gerne vil? Hvad er målene, og hvad skal vi så prøve at ændre på vejen derhen? Jeg er meget lidt konform, og jeg har samtidig et veludviklet nørdegen, der gør, at jeg kan påtage mig fagligt krævende opgaver og forberede mig helt enormt til dem.”

For Anja Bo har den uønskede fyring været en forklædt velsignelse. Mest af alt fordi hun oplevede, at hun fik et nyt ejerskab over sine personlige kompetencer – de forsvandt ikke med virksomheden eller hendes dr.dk-mail.

“Den opdagelse gav mig en enorm følelse af ’empowerment’. Fyringen gav mig et større selvværd og en kæmpe fælleskabsfølelse oveni. Opmuntringen fra mit netværk var enorm, og jeg blev inviteret ind i nye faglige fællesskaber og samtaler, som jeg ellers aldrig ville have været en del af.”

Men var der ikke noget, som hun gerne ville have undværet?

“Jeg ville gerne have været foruden at møde den chef, der fyrede mig, i svømmehallen. Jeg stod helt nøgen, mens hun var fuldt påklædt, fordi hun bare skulle aflevere sit barn til svømning. Men egentlig var det jo et meget fint billede på situationen – jeg var afklædt, åben og parat til noget nyt. Måske var den oplevelse helt i orden også…”

.

Få mere inspiration til at se nye muligheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilsendt flere spændende artikler og interviews med erhvervsfolk, forskere, MBD-studerende og virksomheder, der arbejder med forretningsudvikling. Måske du selv bliver inspireret til at arbejde videre med din og din virksomheds udvikling

Tilmeld dig her